Glumsø Ugeblad, Fuglebjergposten, Sorø Posten og Ringsted Posten skriver d. 9. november 2010:
"Kalvestalden er fyldt med lopper GLUMSØ: Der er levende lys i en firearmet lysestage bagerst i rummet og giver hele rummet et varmt skær. Overalt står der ting og sager. Der er gamle rammer, linned og vandkander. Går man på gulvet er det ujævnt af århundredes brug. Her er det meste gammelt, og det er her, fordi det er gammelt.
For tre år siden åbnede Trine Jensen internetbutikken trines-loppefund.dk, fordi hun elsker gamle ting og sager. Webshoppen kører stadig rigtig fint, men Trine Jensen ville gerne have et sted, hvor hun kunne vise sine varer frem. Selvom de fleste køber møblerne på nettet, så oplever hun også, at der er folk, som gerne vil se tingene fysisk, og da muligheden for at leje sig ind i den gamle kalvestald på Broksø Gods viste sig, greb hun den.
- Det er sjovt at have et sted at vise tingene frem, og det er en god mulighed for at møde folk personligt, siger hun, da hun viser indenfor i kalvestalden, der også en gang var smedje, og som senest har været brugt til fasanopdræt.
Derfor har Trine Jensen også brugt en del tid på at gøre lokalet klar til at skulle huse alle de gamle sager. Hun har malet, kalket og så er der blevet støbt lidt i gulvet, så det blev lidt mindre ujævnt. Men mere er der ikke gjort, så lokalet står stadigvæk med al sin charme - der ikke bliver mindre af mælkejungen, tallerkenrækken med malede tallerkner og karlekammer-skabene.
Lige nu er butikken også pyntet en op til jul med en masse nye julevarer. Et langbord bagerst i lokalet er pyntet med lys, små glaskugler og forskellige andre julerier - både gamle, men også nye.
- Det er svært at finde gamle juleting, men jeg har fundet lidt, siger hun . Gode priser Der har været stor interesse for den nye butik, faktisk så meget, at hun har måttet ud og finde flere småting, og der har været folk fra København, blandt andet fordi priserne i Trines-loppefund er lave i forhold til i hovedstadsområdet. Derfor er hun heller ikke til at prutte om priserne med, siger hun med et smil.
Der er så også kredset om de ting, hun har i forretningen. Hun tager selv rundt på markeder og vælger dem ud, og hvis det ikke er hende selv, er det en af de samarbejdspartnere hun har fået i løbet af de tre år, hun har drevet internetbutikken.Trines-loppefund på Broksø Gods alle søndage frem til jul fra klokken 13 til 16. Butikken ligger på Broksøvej 60, og man skal ikke køre ind ad indkørslen til selve godset, men den lige efter eller lige før Broksø Gods - afhængig af hvilken vej man kommer fra. Kalvestalden er det lille hvide hus med sort bindingsværk.
Trine arbejder ved siden af sin butik i Næstved Kommune, men har de sidste tre år altså også brændt for loppefundene. - Der er rigtig mange, der hellere vil have en gammel ting, fordi den er unik. Det er der mange, som sætter pris på, siger Trine Jensen, hvilket hun også selv gør. Her er hun fotograferet med nogle af de nye julevarer, hun har i stalden."
Glumsø Ugeblad, Fuglebjergposten, Sorø Posten og Ringsted Posten skriver d. 12. oktober 2010:
"Ny butik på Broksø Gods HERLUFMAGLE:Netbutikken trines-loppefund.dk vil,fra efterårsferiens begyndelse lørdag en 16. oktober, være at finde som rigtig butik i den gamle kalvestald på Broksø Gods i Herlufmagle. I tre og et halvt år har netbutikken med succes solgt møbler og spændende ting og sager af både nyere og ældre dato, samt nye varer til hus og have over nettet, men nu bliver der også mulighed for selv at komme og se og røre tingene, før man køber. - Vi har knoklet for at butikken kan åbne i efterårsferien. Vi forestiller os, det er en oplagt familieudflugt at tage et kig ind i kalvestalden på Broksø Gods og bagefter gå en tur i skoven, der ligger lige ovre på den anden side af vejen. Eller lade mand og børn gå tur, mens man selv kigger, der er mange muligheder, lyder det fra Trine fra trines-loppefund.dk. I efterårsferien er der åbent lørdag den 16. og søndag den 17. oktober samt lørdag den 23. og søndag den 24. oktober alle dage fra klokken 13 til 16. Herefter vil man kunne læse om åbningstiderne på hjemmesiden, hvor man i øvrigt vil kunne handle døgnet rundt som hidtil."
Haslev Posten skriver d. 5. oktober 2010:
Spændende loppefunds-butik "BROKSØ GODS Netbutikken trines-loppefund.dk vil fra efterårsferiens start lørdag den 16. oktober, være at finde som ”rigtig butik” i den gamle Kalvestald på Broksø Gods, Broksøvej 60, 4160 Herlufmagle. Netbutikken har i 3 år med succes solgt møbler og spændende ting af både nyere og ældre dato, samt nye varer til hus og have - over nettet, men nu kan man selv at komme og se tingene, før man køber. Butikken vil være åben i weekenderne den 16.-17. oktober og 23.- 24. oktober kl. 13 - 16. Fremtidige åbningstider kan man se på trines-loppefund.dk, hvor man også kan handle døgnet rundt som hidtil."
Magasinet "Isabellas" skriver i nr. 5 17. august - 4. oktober 2009:
Rubrikken "De bedste på nettet": "Kommer du ikke selv ud på loppemarkeder, så tjek i stedet www.trines-loppefund.dk, hvor du hjemmefra kan shoppe loppefund og få dem leveret til døren".
Magasinet "Boligliv" skriver i martsnummeret 2009:
"www.trines-loppefund.dk En velassorteret loppebutik med yderst rimelige priser – det er ikke mange steder, du stadig kan få amagerhylder til 75 kr. Vi er flere, der spår smølferne et stort comeback, og så er denne tallerken til kun 25 kr. jo et must-have. Move over, Barbapapa!"
Sorø Avis skriver d. 25. november 2008:
"Nostalgiske gamle ting og møbler" "Værtindegaver til julen, julegaver til veninderne eller "forkælelse til dig selv". Det hele er til at finde på www.trines-loppefund.dk, hvor der sælges alt fra gamle møbler til ting og sager. I juletiden ved vi alle, at det kan være svært at finde tiden til at handle alle de kalendergaver, julegaver, værtindegaver og så videre som julemåneden bugner af. Derfor er det en nem og god løsning at sætte sig godt tilrette derhjemme med kaffen og i stedet lade jagten gå ind på nettet. Hos trines-loppefund kan man finde alt fra gamle ting til hus og have til møbler i alle afskygninger, og man kan få både store og små ting, der giver hjemmet en helt egen stil og personlighed. Børnene har deres helt egen kategori på siden, og der skulle være rig mulighed for også at finde et par kalender- eller julegaver til dem."
|
|